Faktaboks

Gwyneth Paltrow
Født
27. september 1972

Gwyneth Paltrow. Foto fra 2007.

.

Gwyneth Paltrow, f. 27.9.1972, amerikansk filmskuespiller. Gwyneth Paltrow har slået sit navn fast med sit talent for roller som aristokratiske, romantiske heltinder i film som Jefferson in Paris (1995, Jefferson i Paris), Emma (1996) og kostumedramaet Shakespeare in Love (1998), som hun fik en Oscar for.

Hun har også haft nutidige roller, fx i Sliding Doors (1998) og Wes Andersons (f. 1.5.1969) absurde komedie The Royal Tenenbaums (2001), og markante biroller, fx i David Finchers gyser Se7en (1995) og Anthony Minghellas The Talented Mr. Ripley (1999).

I 2003 portrætterede Gwyneth Paltrow forfatteren Sylvia Plath i Sylvia, og hun har desuden været den kvindelige stjerne over for Robert Downey Jr. (f. 4.4.1965) i superheltesucceserne Iron Man (2008) og Iron Man 2 (2010).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig