Faktaboks

Guy Verhofstadt
Født
1953

Guy Verhofstadt, f. 1953, belgisk politiker, premierminister 1999-2008. Efter juridisk embedseksamen gik Verhofstadt ind i politik og blev i 1982 formand for det flamske liberale parti, PVV. Han var 1985-88 budget-, forsknings- og planlægningsminister, og 1992 stod han i spidsen for en nydannelse af det flamske liberale parti, der ændrede navn til VLD.

Da partiet ikke som håbet kom i regering efter valget i 1995, trådte Verhofstadt tilbage som formand, men blev genvalgt i 1997. Efter valget i 1999 blev Verhofstadt den første liberale belgiske statsminister i 61 år, og han blev genvalgt i 2003. Han beklædte denne post indtil 2008; herefter blev han i 2009 medlem af Europa-Parlamentet og er leder af den liberale gruppe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig