Gutzon Borglum, egl. Gutzon de la Mothe Borglum, 1867-1941, amerikansk billedhugger, født i USA af danske immigranter. I 1890'erne studerede Borglum i Paris, hvor Rodins værk fik betydning for ham. I 1941 færdiggjorde han sit hovedværk, de fire ca. 20 meter høje portrætter af præsidenterne George Washington, Thomas Jefferson, Abraham Lincoln og Theodore Roosevelt, hugget ind i bjergsiden på Mount Rushmore i det vestlige South Dakota. Gutzons bror, Solon Borglum (1868-1922), var også billedhugger, kendt for sine skulpturer af cowboys og indianere.