Gustavo Gutiérrez er en peruviansk teolog og præst, professor i teologi og socialvidenskab ved det katolske universitet i Lima. Med sit hovedværk, Teología de la liberación (1972), der i adskillige oplag er kommet i oversættelse til de europæiske hovedsprog, regnes han som banebryder for den latinamerikanske befrielsesteologi.