Gustave Moreau

Faktaboks

Gustave Moreau
født:
1826
død:
1898

Gustave Moreau. Ødipus og Sfinxen, 1864.

.

Gustave Moreau. Sankt Georg, ca. 1869. Pen og brunt blæk, brun lavering, blå og grøn vandfarve forhøjet med blyhvidt og guld over let blyantskitse på tyndt og transparent, let gulligt papir, opklæbet på tynd karton. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Gustave Moreau, 1826-1898, fransk maler; uddannet på kunstakademiet i Paris 1846-48. Gustave Moreau opholdt sig 1857-59 i Italien, hvor han især studerede antikken og renæssancen.

Han fik sit gennembrud med Ødipus og Sfinxen (1864, Metropolitan Museum of Art, New York), der blev udstillet på Salonen i 1864. Med afsæt i det mytologiske og religiøse udviklede han et nyt, suggererende udtryk af transcendentale visioner, som både hans specielle farvebehandling og linjeføringen bidrager til.

Gustave Moreau sættes ofte i forbindelse med den dekadente fin de siècle-bevægelse, især for sine femme fatale-motiver, fx Salome danser for Herodes (1876, Armand Hammer Museum, Los Angeles), men betragtes også bl.a. af André Breton som en forløber for surrealismen. Han nåede et højdepunkt med Jupiter og Semele (1889-95), der befinder sig i Musée Gustave Moreau i Paris, indrettet i kunstnerens tidligere hjem.

Gustave Moreau var lærer på kunstakademiet i Paris i årene 1892-98 for bl.a. Albert Marquet, Georges Rouault og Henri Matisse.

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig