Gustav Wied

Faktaboks

Gustav Wied
født:
1858
død:
1914

Gustav Wied. Fotografi fra 1901.

.

Gustav Wied, 1858-1914, dansk forfatter; proprietærsøn fra Lolland. Han blev boghandleruddannet i København og havde spredte beskæftigelser som fx skriver og huslærer, før han som 28-årig tog studentereksamen på kursus. Året efter udsendte han en pseudonym pjece i anledning af afsløringen af kultusminister Jakob Scavenius' bordelbesøg; den rummer i kim den spænding mellem kønsforskrækket forargelse og fascination af grotesk livsudfoldelse, som Wieds forfatterskab lever af.

Ca. 1890 færdedes han i kredsen omkring Ove Rodes avis København. En skildring heri — "De unge og de gamle" (1891) — af en ældre tjenestepiges nærgående omgang med en tiårig dreng skaffede Wied et par ugers fængsel for litterær usædelighed. Svagheden for det skandaløse præger de dramatiske forsøg lige fra debuten En Hjemkomst (1889). Mere gehalt er der i Wieds kortprosa begyndende med Silhuetter (1891), humoristiske folkelivsbilleder. Midt i 1890'erne skabte han sin egen genre: satyrspillet, der er en suveræn blanding af dramaets præcise replikker og vildtvoksende kommenterende regibemærkninger, hvor forfatteren agerer forsyn. Adel, Gejstlighed, Borger og Bonde (1897) er en storslået satyrkvartet, kun overgået af Dansemus (1905), der bl.a. gentager stoffet fra Scavenius-affæren. Stykkets slutord, "Fader, se i Naade ned/ til den hele Red'lighed", er et af den livstrætte pessimists sidste kvalificerede forsøg på at finde en morsom grimasse til livets meningsløshed.

Bortset fra teaterbagatellen Skærmydsler (1901) er Wieds populæreste værker romanerne Livsens Ondskab (1899) og Knagsted (1902) fra "Gammelkøbing" (Roskilde). I den sene fortsættelse Pastor Sørensen & Co. (1913) er humoren blevet til forkrampet præstehad. Året efter begik forfatteren selvmord. Romanen Slægten (1898) fortsat i Fædrene æde Druer (1908) skildrer arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" rå drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed; begge romaner er filmatiseret af Anders Refn under titlerne Slægten (1978) og Sort høst (1993).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig