Gustav

Faktaboks

Gustav
født:
12. januar 1969

Gustav, Gustav Frederik Philip Richard, f. 12.01.1969, prins af Sayn-Wittgenstein-Berleburg; søn af prinsesse Benedikte og prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg

Prins Gustav har studeret forstvæsen og økonomi. Han har overtaget driften af Berleburg og de øvrige besiddelser, som bl.a. består af skovbrug og et stutteri, som hans mor, prinsesse Benedikte, og hans yngste søster, dressurrytteren Nathalie, er involverede i.

Prins Gustavs farfar, prins Gustav Albrecht (1907-44), der blev meldt savnet på Østfronten i 2. Verdenskrig, havde testamentarisk indsat en kommende sønnesøn som arving til slottet og besiddelserne i Berleburg. Til testamentet knyttedes en række betingelser, fx må den kommende arving kun gifte sig med en adelig, arisk kvinde. Prins Gustav har i flere år levet sammen med den svensk-amerikanske Carina Axelsson (f. 1968), som ikke opfylder kravene.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig