Faktaboks

Gustav

Gustav Frederik Philip Richard

Født
12. januar 1969

Gustav er prins af Sayn-Wittgenstein-Berleburg. Han søn af prinsesse Benedikte og prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg

Prins Gustav har studeret forstvæsen og økonomi. Han har overtaget driften af Berleburg og de øvrige besiddelser, som bl.a. består af skovbrug og et stutteri, som hans mor, prinsesse Benedikte, og hans yngste søster, dressurrytteren Nathalie, er involverede i.

Prins Gustavs farfar, prins Gustav Albrecht (1907-44), der blev meldt savnet på Østfronten i 2. Verdenskrig, havde testamentarisk indsat en kommende sønnesøn som arving til slottet og besiddelserne i Berleburg. Til testamentet knyttedes en række betingelser, fx må den kommende arving kun gifte sig med en adelig, arisk kvinde. Prins Gustav har i flere år levet sammen med den svensk-amerikanske Carina Axelsson (f. 1968), som ikke opfylder kravene.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig