Gustaf Aulén var en svensk teolog, professor i dogmatik i Lund fra 1913 til 1933 og biskop i Strängnäs stift fra 1933 til 1953. Sammen med Anders Nygren grundlagde Aulén den såkaldte "Lundenser-teologi", der forenede historisk bevidsthed med nutidig problemorientering. Som biskop blev han en central skikkelse i den økumeniske bevægelse.
Gustaf Auléns forfatterskab falder i to perioder. Fra den første stammer Den kristna försoningstanken (1931), som med sin fremhævelse af den "klassiske" forsoningslære (i Det Nye Testamente, hos Irenæus og Luther) blev internationalt berømt.
Den anden og mest produktive periode falder i Auléns tid som emeritus, hvor "samtalen" med skønlitteraturen optog ham mest, repræsenteret ved fx Pär Lagerkvist og Harry Martinson. Her er hovedværket Dramat och symbolerna (1965). I 1973 kom Jesus i nutida historisk forskning (oversat til dansk i 1975) og i 1975 hans selvbiografi Från mina nittiosex år.
Aulén var også komponist og medlem af Kungliga Musikaliska Akademien, som han ledede i årene 1944-1950.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.