Faktaboks

Guri Melby
Født
3. februar 1981, Orkdal i Trøndelag, Norge
Guri Melby
Guri Melby. Foto fra 2018.
Af .
Licens: CC BY SA 2.0

Guri Melby er en norsk politiker fra Venstre. Hun har været partiets leder siden 2020. Fra 2020 til 2021 var Melby videnskabs- og integrationsminister i regeringen Solberg. Hun er fra 2021 medlem af Stortinget for Oslo.

Guri Melby kommer fra Trøndelag i Midtnorge og var medlem af kommunestyret i hendes hjembygd Orkdal 1999–2007 og i Trondheim 2007–2011. Hun flyttede siden til Oslo og var medlem af Oslo bystyre 2015–2019. Hun var borgmester i Oslo 2013–2015 og suppleant i Stortinget 2018–2020.

Melby blev valgt til partileder i Venstre i 2020 efter Trine Skei Grande (f. 1969). Hun førte en god valgkamp i 2021 og førte Venstre frem til omtrent samme resultat som ved valget i 2017, selv om højrefløjen tabte valget. Fra 2021 er hun gruppeformand for Venstre i Stortinget.

Melby er uddannet lingvist og har arbejdet som lektor ved Høgskolen i Oslo og Akershus, før hun blev politiker på fuldtid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig