Gunnar S. Gundersen

Faktaboks

Gunnar S. Gundersen
født:
1921
død:
1983

Gunnar S. Gundersen, 1921-1983, norsk maler. Gundersen blev uddannet på Statens Håndverks- og Kunstindustriskole, hvor han senere blev lærer, samt på kunstakademiet i Oslo 1947-48.

Efter en studierejse til bl.a. Paris i 1949 blev Gundersen én af pionererne inden for det nonfigurative maleri i Norge. Han fik mange offentlige opgaver og var sammen med Ludvig Eikaas og Gudrun Kongelf med til at skabe de første nonfigurative udsmykninger i Norge, bl.a. til facaden på Kunstnerforbundets bygning i Oslo (1950).

Læs mere om norsk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig