Gunnar Bendixen, 1928-2000, dansk læge, dr.med. 1962 (Undersøgelser over hypersensibilitetsproblemet); overlæge ved medicinsk afdeling på Rigshospitalet 1969 og professor ved Københavns Universitet 1977. Han har ved sin forskning uddybet forståelsen af allergiske og immunologiske sygdomme, især af sygdomme, der skyldes autoimmunitet. Bendixen har været formand for Statens lægevidenskabelige Forskningsråd 1984-85 og er tildelt flere forskningspriser, bl.a. Novo Prisen i 1988.