Gull-Maj Norin

Faktaboks

Gull-Maj Norin
født:
1913
død:
1997

Gull-Maj Norin, 1913-1997, svenskfødt skuespiller, der efter film- og teaterarbejde i Sverige gjorde karriere i dansk film fra 1937. Med sin særegne, mørke udstråling huskes Gull-Maj Norin især fra Bodil Ipsens film, fx som psykoanalytiker i lystspillet En Herre i Kjole og Hvidt (1942) og som gådefuld kabaretsangerinde i thrilleren Mordets Melodi (1944).

Gull-Maj Norins sidste filmrolle var i Holger Gabrielsens Mani (1947).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig