Controllers til spil fra Guitar Hero-serien
To af de flere forskellige controllere til Guitar Hero-serien: øverst en Gibson Les Paul-efterligning til Guitar Hero 3 og nederst en Gibson Explorer-efterligning til Guitar Hero 2.

Guitar Hero er en serie af elektroniske musikspil, der først blev udviklet af RedOctane og Harmonix Music Systems og udkom til PlayStation 2 i 2005. De senere spil i serien er også udkommet på andre platforme, herunder spillekonsollerne Xbox 360 og Nintendo Wii.

Simulerer guitarspil

Spillet går ud på at simulere at spille guitar til et udvalg af populære sange ved at trykke på de farvede knapper på den medfølgende guitarformede controller. Knappernes respektive farve dukker op på et løbende bånd på skærmen og følger musikkens takt og melodier, således at spilleren både simulerer lead- og rytmeguitar.

Der kan vælges mellem forskellige sværhedsgrader, og spilleren scorer point ved at spille så præcist som muligt.

Den første guitarcontroller er formet efter den berømte Gibson SG.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig