Guinea-Bissau - geografi

Guinea-Bissau - geografi, Kystregionen er lavtliggende og opsplittet af talrige bugter og brede flodmundinger; ud for kysten ligger Bissagosøerne. Området har op til 6 m tidevand, og der er store mangroveområder, som dog flere steder er ryddet til rismarker. Klimaet er tropisk, og kystregionen er præget af fugtig havluft. Specielt på øerne er der partier af skov, der er løvfældende pga. den lange tørtid fra november til april.

Den indre del af landet er en flad slette, der mod øst går over i et plateau med klippepartier og nedskårne floddale. I regntiden går floderne over deres bredder, og når der samtidig er højvande ved kysten, står en tredjedel af Guinea-Bissaus areal under vand. Tørtiden er præget af nordøstlige vinde; den naturlige vegetation er savanne.

Landbrug. Landet er helt domineret af familiebrug, som især dyrker til selvforsyning, suppleret med enkelte eksportafgrøder. Ved kysten er det cashewnødder og oliepalmeprodukter, og her supplerer fiskeri fødevareforsyningen. Inde i landet er det jordnødder, der dyrkes, ud over ris, majs, hirse og søde kartofler til eget forbrug.

Befolkning og levevilkår. Levestandarden er lav, og i den usunde kystregion har store dele af befolkningen malaria. Mere end 10% af børnene dør i løbet af deres første leveår, og den forventede levealder er beregnet til 45 år for mænd og 49 år for kvinder (2006). Indbyggertallet vokser med 2% om året som følge af en høj fødselshyppighed; hver kvinde føder i gennemsnit fem børn. De største etniske grupper er de muslimske peul (fulani), der især er kvægfolk, samt malinké. I kystregionen lever balante, og på øerne bijagos, som har en matriarkalsk samfundsorden. Ved Gebaflodens munding ligger Bissau, landets hovedstad og eneste større by med administration, den vigtigste havn og lufthavn samt enkelte industrivirksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter. Landets meget lave udviklingsniveau afspejles bl.a. af energiforbruget, som opgives til 37 kg olieækvivalenter pr. person om året, hvilket er et uhyre lille tal.

Økonomi. Siden selvstændigheden i 1974 er landets situation blevet gradvis forringet, og i midten af 1980'erne lå økonomien i ruiner med høj inflation, vedvarende underskud på handelsbalancen og en uoverskuelig udlandsgæld. Hertil kom, at landbruget i flere år blev ramt af tørke og græshoppeangreb. I 1987 opnåede Guinea-Bissau et lån fra Verdensbanken og IMF, men måtte i den forbindelse acceptere et strukturtilpasningsprogram, der skulle mindske den offentlige sektor, bl.a. ved afskedigelser. Desuden blev den private sektor styrket ved at fjerne priskontrol og handelsrestriktioner. Verdensbanken og IMF tildelte i 2000 Guinea-Bissau gældssaneringsstøtte under HIPC-programmet (Heavily Indebted Poor Countries); støtten blev dog i 2001 suspenderet pga. formodet svindel.

Borgerkrigen i 1998 medførte store ødelæggelser af infrastrukturen og et voldsomt fald i BNP. Situationen bedredes noget i de følkende år, men økonomien er fortsat i meget ringe forfatning. Guinea-Bissau er stærkt forgældet og afhængigt af udenlandsk bistand.

I 1988 indgik regeringen en aftale med kemiske virksomheder i Storbritannien, USA og Schweiz om dumpning af 15 mio. t affald i landet. Den kunne have betydet en meget stor indtægt til landet, men internationalt pres fra eksilpolitikere og miljøorganisationer fik regeringen til at aflyse aftalen.

Læs mere om Guinea-Bissau.