Faktaboks

Guillaume Budé
Født
1467
Død
1540

Guillaume Budé, 1467-1540, fransk humanist. Skønt uddannet jurist virkede Budé især inden for den klassiske filologi. Han udgav bl.a. Comentarii linguae graecae (1529) og ydede grundlæggende bidrag til studiet af romersk ret og møntvæsen.

Budé anvendte den indflydelse, som han fik gennem centrale offentlige hverv, til at arbejde for en styrkelse af studiet af græsk, latin og hebraisk ved oprettelsen af Collège de France. Hans indsats som kongelig bibliotekar blev begyndelsen til det nuværende franske nationalbibliotek, Bibliothèque nationale.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig