Guildford, by ved floden Wey i England 50 km SV for London; 77.100 indb. (2011), heraf knap halvdelen i selve byen. Indtil 1950'erne var Guildford en handelsby for en landbrugsregion; nu er den arbejdskraftopland til London og har en del udflyttede virksomheder. Her ligger University of Surrey (1966).