Gudrun Schyman

Faktaboks

Gudrun Schyman
født:
9. juni 1948

Gudrun Schyman, f. 9.6.1948, svensk politiker. Gudrun Schyman, der er uddannet socionom, blev i 1988 medlem af Riksdagen og efterfulgte i 1993 Lars Werner som leder af Vänsterpartiet. Trods sine rødder i den tidligere kommunistiske bevægelse formåede hun med en udogmatisk socialistisk linje at placere partiet centralt i svensk politik og som samarbejdspartner for det socialdemokratiske regeringsparti.

I 2004 forlod Gudrun Schymann Vänsterpartiet for at føre uafhængig feministisk politik. I 2005 var hun medstifter af Feministisk Initiativ, som hun stillede op for ved riksdagsvalget 2006; hun måtte dog forlade Riksdagen, da partiet ikke nåede over spærregrænsen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig