Gudow, herregård syd for Ratzeburg i Lauenburg, Tyskland. Den nuværende toetagers nyklassicistiske hovedbygning og to små portbygninger opførtes 1824-26 af J.C. Lillie for A.G. von Bülow, tilbagetrukket fra de ældre lade- og staldbygninger. Interiørerne er velbevarede, vestibulen med frisøjler foran den halvrunde bagvæg, havesalen med stukkatur og et rundt kabinet med nicher, alt dekoreret med nyklassicismens antikiserende former.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.