Guderup, tidligere stationsby på Als, 4 km nord for Augustenborg; 2531 indb. (2017). Guderup ligger i Sønderborg Kommune.

Byen blomstrede op ved anlægget af jernbanen mellem Sønderborg og Nordborg sidst i 1800-t. Væksten er bl.a. betinget af en bekvem placering mellem Nordborg med mange arbejdspladser på Danfoss og kommunens centerby Sønderborg.

Guderup har endvidere selv en stor industriel arbejdsplads, Linak, med omkring 1200 ansatte.

Sognekirken, Egen Kirke, ligger i Egen, 1 km syd for Guderup.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig