Gud er død-teologien

Gud er død-teologien, kristen ateisme, sekularteologi, lanceret som en mediebegivenhed i USA i midten af 1960'erne af navnlig Thomas J.J. Altizer og William Hamilton. Med reference til Hegel, Jean Paul og Nietzsche erklærede de Gud for død. Dette slagord betød bl.a., at Gud som en kulturel idé er død, og at gudstroen som følge deraf er død.

Gud er død-teologien drog teologisk konsekvensen af dette kulturelle tab af transcendens. Derimod gik den ikke, således som fx Karl Barth, ind på den bibelske fortælling om Guds død i Jesu død. Det første udgangspunkt var, at det metafysiske begreb om Gud som et højeste, overnaturligt væsen (fuldkommen, nødvendig osv.) var blevet utænkeligt.

Derfor oversatte Gud er død-teologien Gud til et begreb om det vitale menneskelige liv, en følge af Guds inkarnation i et menneske, Jesus. Beslægtet hermed er den tyske eksistensteolog Herbert Brauns oversættelse af Gud til medmenneskelig etik.

En stærk teologisk inspiration udgik også fra Dietrich Bonhoeffers krav om en religionsløs eller verdslig kristendom, som er på højde med den sekulare kultur. I periferien af Gud er død-teologien findes Gabriel Vahanians litteraturteologiske og Paul van Burens sproganalytiske tolkninger af Guds død.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig