Gröna förbundet, Vihreä liitto, finsk politisk parti. Gröna förbundet fik sit navn og sin nuværende partiorganisation i 1987. Det har rod i den finske miljøbevægelse, De gröna, der opstod sidst i 1970'erne. Bevægelsen blev første gang repræsenteret i Riksdagen i 1983, og ved kommunevalget året efter brød den også igennem lokalt. Ved valget i 1995 opnåede Gröna förbundet ni mandater foruden miljøministerposten i den efterfølgende koalitionsregering.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.