Faktaboks

Areal
60,4 km²
Højeste punkt
72,2 m.o.h.
Kystlinje
15
Region
Sjælland
Stift
Roskilde
Provsti
Greve-Solrød (del af)
Antal sogne
6
Befolkningsudvikling
5.173 personer (1950), 40.683 personer (1980), 50.541 personer (2021)
Befolkningstæthed i kommunen
836 personer/km² (2021)
Befolkningstæthed i Danmark
136 personer/km² (2021)
Gennemsnitsalder i kommunen
42,9 år (2021)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,0 år (2021)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
333.404 kr. (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
304.023 kr. (2020)
Hjemmeside

greve.dk

Kort over Greve Kommune.

.

Greve Kommunes logo.

.
Eftermiddagens myldretidstrafik er endnu ikke begyndt på Køge Bugt Motorvejen. I Greve Kommune ligger der tre til- og frakørsler, som ved sammenfletningen mellem Motorringvej 4 og Greve Nord fordeler sig over ti spor, hvorefter den indsnævres til otte spor. På grund af trængselsproblemer blev motorvejsforløbet gennem kommunens sydlige del senest udvidet i 2015.
.
Mosede Fiskerihavn er, som navnet angiver, oprindelig anlagt som havn for fiskekuttere. Der er stadig erhvervsfiskeri fra havnen, hvilket er med til at give et særligt miljø i havnen. I dag er det dog lystbåde, der optager de fleste pladser.
.

Greve Kommune med godt 50.000 indbyggere er en del af det storkøbenhavnske område. Nabokommunerne mod nord er Ishøj og Høje-Taastrup, mod syd ligger Solrød og mod vest Roskilde, mens kommunen mod øst har en ca. 15 km lang kyststrækning, der følger Køge Bugt. Til forskel fra mange andre kommuner forblev Greve i forbindelse med Strukturreformen i 2007 uforandret, skønt der var tanker om fusion med Solrød Kommune. Frem til 2007 var kommunen en del af Roskilde Amt, men blev med amternes nedlæggelse en del af Region Sjælland. Indbyggerne pendler i stort omfang til arbejde i Københavns Kommune, og deres gennemsnitlige indkomst ligger i den højeste ende af Region Sjællands 17 kommuner. Kommunen har i en årrække haft borgerlige borgmestre.

En frugtbar moræneflade kaldet Heden dækker et område mellem Taastrup, Køge og Roskilde. Her er jorden velegnet til dyrkning, og området har traditionelt været brugt til landbrug. Tidligere var her flere herregårde med åbne marker, parker og alléer, men i dag er kun Gjeddesdal tilbage i Greve Kommune. Der findes ikke meget skov i kommunen, der med et samlet skovareal på 3,4 % ligger langt under landsgennemsnittet på 16 %, men det er gennem plantning af ny skov ved at ændre sig. I den vestlige del af kommunen findes Hedeland Naturpark, som deles med kommunerne Roskilde og Høje-Taastrup. Her er et 15 km2 stort areal af tidligere råstofgrave omlagt til natur- og fritidsområde. Langs kysten mod Køge Bugt kan badende benytte sandstrande og klitter, mens ynglende og trækkende fugle er glade for strandengene.

Langs den sydlige del af kyststrækningen er der gjort fund fra ældre stenalders sæsonprægede fiske- og jagtbopladser, og særligt i den sydlige del af Karlslunde Mose er der fundet bopladser fra Ertebøllekulturen. Ved Tune på den frugtbare hede findes flere velbevarede bronzealderhøje, og nordøst herfor, nær Kildebrønde, er udgravet en jernalderlandsby. Fra vikingetiden er fundet bebyggelser ved de nuværende landsbyer, heriblandt Tune, Greve, Kildebrønde og Karlslunde. Alle disse fire landsbyer fik i den tidligere middelalder kirker, mens der ved kysten blot var fiskerlejer, som især opstod omkring det lukrative sildefiskeri.

Efter krige og epidemier i 1600-tallet kom der i 1700-tallet vækst, og i forbindelse med udskiftningen i 1780‑1820 opstod mange husmandsbrug. I Tune åbnede en folkehøjskole i 1867, der i 1871 blev omdannet til Tune Landboskole og som sådan fik succes i landbefolkningen. Gennem uddannelse af mejersker bidrog skolen til, at mejeridriften fik betydning for området. Mønsterlandbruget Gjeddesdal Gods blev toneangivende på mejeridrift, men ellers var mejerierne på egnen fra 1870’erne små private foretagender, der med tiden afløstes af andelsmejerier.

Ved kysten skete fra begyndelsen af 1900-tallet forandringer. Strandlodder blev solgt fra, og sommerhuse og senere badehoteller kom til, ligesom frugt- og granplantager blev anlagt. Også kunstnere fandt til området, hjulpet på vej af bl.a. guldlistefabrikant Henry Chr. Jeppesen og hans bror rammemager og glarmester Wilhelm Jeppesen. De opførte sommerhusene Klinten og Yokun, der gennem ca. 30 år dannede ramme om en kunstnerkoloni, og børn fra København blev i busser inviteret ud til Klinten for at opleve frihed, lys og luft.

Anderledes alvorlige bevæggrunde lå bag etableringen af Mosede Fort, der blev bygget i 1913‑16. Det var et kystbatteri, der blev anlagt for at styrke forsvaret af hovedstaden, og fortet blev taget i brug ved 1. Verdenskrigs begyndelse. I 1915 påbegyndtes anlæggelsen af Tunestillingen, et 22 km langt forsvarsværk, der gik fra Mosede via Tune og helt til Roskilde Fjord. Det kom aldrig til krigshandlinger her, og fortet har siden været brugt som interneringslejr, øvelsesområde og som offentlig strandpark. Efter en restaurering af kasematterne åbnedes her i 2014 et museum under Greve Museum med fokus på danskerne under 1. Verdenskrig.

Den helt store udvikling af kommunen kom i 1960’erne og 1970’erne, især i dens østlige del. Hovedstaden manglede boliger, og mange drømte om hus og have uden for det centrale København. Med afsæt i Køge Bugt-loven i 1961 ændredes området derfor til forstadsbebyggelse med parcelhuskvarterer på begge sider af Gammel Køge Landevej. Køge Bugt Motorvejen kom til i 1972, og S-toget gav efter etableringen i 1976‑79 pendlerne nye transportmuligheder, hvilket især affødte byudvikling omkring stationerne. Kommunens beliggenhed ift. hovedstaden har skabt en stor beskæftigelse inden for engros, transport, bygge- og håndværksvirksomhed. Her findes både Håndværkerbyen og større virksomheder som LEMAN A/S og Blue Water Shipping A/S.

Hele kyststrækningen er i dag tæt bebygget, og det er her, kommunens indbyggere primært bor. Ved Karlslunde Strand findes Karlslunde Stationscenter, Greve Strand huser Greve Gymnasium, og de mange indbyggere kan handle i indkøbscenteret Greve Midtby Center. I Hundige ligger både indkøbscenteret WAVES og Portalen, Greve Teater- & Musikhus, der afholder koncerter, kulturelle events og har eget galleri med nutidskunst.

Kulturelle begivenheder finder også sted på Mosede Fort. Greve Museums anden afdeling kan besøges på Grevegård, som bl.a. fortæller om Hedeboegnens bønder og de særlige hedebosyninger. Fritiden kan også bruges i Strandparken ved Køge Bugt, som rummer Greve Marina, eller i Greve Svømmehal, der blev bygget i 1978 og dengang var Nordeuropas største.

Kommunevåben

Greve Kommunes våben.

.

Greve Kommunes våben blev taget i brug i 1972. Våbenets figur er en knude, som er hentet fra egnens karakteristiske hvidsyning. Knuden står også for sammenhold mellem de kommuner, der blev lagt sammen til Greve Kommune i 1970. Farven sølv (i heraldikken det samme som hvidt) er hentet fra hvidsyningen, og den blå farve står for Køge Bugt. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 27. februar 1997. Blasonering (beskrivelse): I blåt en sølv knude.

Natur og landskab

Olsbækkens udløb i Køge Bugt. Bemærk, hvordan den kystparallelle strøm i havet bygger en sandtange op foran udløbet, så det forskydes mod nord. Bækkens forløb over stranden vil desuden konstant forandre sig afhængigt af den øjeblikkelige vind og strøm.

.

Greve Kommune ligger overvejende på en stor, frugtbar moræneflade mellem Taastrup, Køge og Roskilde. Det betyder, at landskabet er præget af landbrug. Dette landskab er til en vis grad bevaret i den nordvestlige del af kommunen, mens de kystnære dele efterhånden er udbygget til bysamfund langs banen og motorvejen.

Fra vest mod øst gennem kommunen løber en række mindre vandløb, hvoraf to danner grænse til nabokommunerne. Langs vandløbene ligger enge og moser. Vandløbene kan virke som spredningskorridorer for planter og dyr gennem kommunen til mindre ellers isolerede naturområder. Disse har dog lidt under en massiv oppumpning af grundvand, der gør, at de kan tørre ud om sommeren.

Naturmæssigt er kommunen i øvrigt relativt fattig, og de fleste naturområder er mere eller mindre menneskeskabte. Mod vest ligger det store grusgravsområde Hedeland, der deles med nabokommunerne Roskilde og Høje-Taastrup. Her har landskabspleje skabt et stort område med natur og friluftsfaciliteter.

Den gode landbrugsjord har bevirket, at området er skovfattigt. I de seneste årtier er man dog begyndt at plante nye skove, som primært plantes for at beskytte grundvandet. Det betyder samtidig, at der opstår nye muligheder for friluftsliv, og at der med tiden kan udvikle sig naturområder.

Kommunen har en lang kyst ud til Køge Bugt. Her har landhævning og strandvoldsdannelser skabt et naturområde bestående af sandstrande med bagvedliggende klitter og strandenge. Området er naturskabt, men forstærket ved indpumpning af sand. Her er om sommeren et rigt badeliv, og man kan netop langs kysten og på strandengene opleve et rigt fugleliv både i yngletiden og i træktiden.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Greve Kommune,

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Greve Kommune.

.

Interiør fra Greve Museums Grevegård.

.

De tidligste spor efter mennesker i den nuværende Greve Kommune stammer fra Kongemosekulturen og er blevet fundet i Karlslunde Mose, hvor der også er gjort fund fra senere perioder. Fra yngre stenalder er der fundet flintredskaber; der kendes storstensgrave, og spor efter langhuse er udgravet. Der er kendskab til en del bronzealderhøje, hvoraf de fleste nu er sløjfet. Ved Kildebrønde er udgravet en jernalderlandsby, og fund af bebyggelser fra vikingetid er gjort omkring de nuværende landsbyer i kommunen.

I middelalderen prægedes området af landsbyerne Tune, Greve, Kildebrønde og Karlslunde, som alle fik kirker i 1100-tallet og begyndelsen af 1200-tallet. Derudover har der været fiskerlejer. Ud over landbrug var fiskeri, ikke mindst sildefiskeri i Øresund, en vigtig indtægtskilde for beboerne i middelalderen.

Området blev ramt af stagnation pga. krige og epidemier i 1600-tallet, men oplevede atter vækst fra 1700-tallet. Landsbyerne blev udskiftet i perioden 1780‑1820, og i tiden derefter var der mange husmandsbrug. Endnu var der ingen bydannelser.

Områdets eneste herregård, Gjeddesdal, blev i anden halvdel af 1800-tallet et banebrydende center for mejeridrift med indførelse af nye teknologier. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev mange strandlodder solgt fra, og området langs stranden kom til at skifte karakter, idet der kom sommerhuse samt frugt- og granplantager; senere fulgte også badehoteller. Mosede Fort blev bygget 1913‑16 og kom til at indgå i Tunestillingen. Mosede Havn blev anlagt som fiskerihavn i 1929.

Med baggrund i Køge Bugt-loven fra 1961 ændrede området sig fra landbrugsområde til en forstadsbebyggelse til hovedstaden i løbet af 1960’erne og 1970’erne. Der kom nye veje, butikscentre, parcelhuskvarterer og andre boligområder, og befolkningstallet steg voldsomt frem til ca. 1980, hvorefter væksten var mindre kraftig. Køge Bugt Motorvejen åbnede i 1972, og S-toget kom til kommunen 1976‑79.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Greve Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021).

.

Gammel Køge Landevej løber fra nordøst mod sydvest gennem Greve Kommune, idet den undervejs tager navn efter lokalområderne. Indtil byudviklingen efter 2. Verdenskrig satte sit præg på kommunen, bestod bebyggelsen af landsbyerne Hundige, Greve, Kildebrønde, Karlslunde og Tune samt af nogle få velhaveres sommerboliger langs den ellers ubeboede kyststrækning. Efter at Strandvejen var forbedret i 1935, blev kystområdet udstykket i mindre parceller langs sideveje til både vand- og landsiden, og sommerlivet nær kysten blev et åndehul for både arbejder- og middelklassekøbenhavnere. Byudviklingen tog for alvor fart med en ny egnsplan i 1960. Den forlængede den tidligere Fingerplans »tommelfinger« til Køge og blev fulgt op af en særlig lov om byudvikling i Køge Bugt samt etableringen af S-banen mellem København H og Køge, motorvej og Køge Bugt Strandpark. Byudviklingen er planlagt med størst tæthed omkring stationerne, hvor der også er anlagt indkøbscentre: WAVES ved Hundige, Greve Midtby Center ved Greve Strand og Karlslunde Stationscenter som det sydligste. Ved stationerne er der bygget etageboliger og anlagt offentlig service som rådhus, uddannelsesmuligheder, sundhedspleje og ældrecentre. Vest for banen blev nye kvarterer domineret af parcelhuse og rækkehuse forbundet af stisystemer, og der blev etableret sportshaller og erhvervsområder i alle bydele.

Trafikalt danner S-banen og Køge Bugt Motorvejen en barriere for færdsel på tværs af kommunen, og senest er banearealet blevet udvidet med den gennemkørende togforbindelse Køge Nord-København, der på en strækning følger Køge Bugt Motorvejen og Vejleåvej.

De to havne, den gamle Mosede Fiskerihavn, der både er fiskerihavn og lystbådehavn, og Hundige Lystbådehavn, også kaldet Greve Marina, er en del af Strandparken ved Køge Bugt. Sammen med Mosede Fort og en del af Hedeland er de kommunens største rekreative arealer. Landevej 217 fra Mosede Strand til Roskilde har en markant beplantning af gråpopler, udformet af landskabsarkitekt Susanne Struch i 1978.

Læs videre om

Kultur

L.A. Rings maleri Kunstnerens hustru ved familiens sommervogn fra 1911 skildrer kunstnerlivet ved Greve Strand med hustruen, maler Sigrid Kähler, siddende under parasollen og familiens sommervogn i baggrunden. Ved Greve Strand var der omkring år 1900 en mindre, løs kunstnerkoloni.

.

I Greve Kommunes kulturliv mødes nyt og gammelt. Kommunen er en del af Hedeboegnen, dvs. det flade område mellem Taastrup, Roskilde og Køge, og samtidig præget af tiden 1961-79, hvor byudviklingen tog fart med motorvej og senere S-togsnet, der delte området i øst og vest. Dette afspejles i kommunens otte kirker, hvoraf fire stammer fra middelalderen og ligger vest for trafiklinjen, mens fire er under 50 år gamle og ligger øst for trafiklinjen for at tilgodese de nye befolkningsgrupper.

Hedeboegnens kultur og historie kan opleves på det statsanerkendte Greve Museum, der ligger i Grevegård, en hedebogård fra 1826. Museet fortæller om livet som hedebobonde og udstiller bl.a. en stor samling hedebosyninger. Desuden formidles 1900-tallets historie om drømmen om eget hus i forstaden. Under Greve Museum hører også Mosede Fort, forsvarsværket fra 1916, der i hundredåret for 1. Verdenskrigs udbrud åbnede som Mosede Fort – Danmark 1914‑18.

Den teknisk svære og raffinerede hedebosyning, hvor man syr med hvid hør- eller bomuldstråd på hvidt hørlærred, har inspireret flere kunstnere gennem tiden, bl.a. keramikeren Axel Salto og guldsmeden Karen Strand. Kunsthåndværket trives stadig i kommunen, hvor bosiddende kunstnere i 2018 oprettede foreningen Greve Kunstrute, der hvert år henover en weekend åbner atelierer og værksteder for besøg.

Om sommeren benyttes Mosede Fort til en lang række udendørsarrangementer, bl.a. teaterforestillinger. Kommunens store spillested er Portalen, Greve Teater- & Musikhus, hvor bl.a. Gorgerne, et frivilligt teater- og musicalensemble, siden 1997 har opført store forestillinger. Portalen lægger også rum til en lang række koncerter inden for alle genrer, bl.a. den årligt tilbagevendende Greve Kommunes Nytårskoncert med deltagere fra Musikskolen. Portalen har desuden eget galleri med nutidskunst, mens den ældre kunst kan opleves på Greve Museum.

Nord for Greve ligger herregården Gjeddesdal fra slutningen af 1600-tallet. Den nuværende hovedbygning i historicistisk nyrenæssance stod færdig i 1918.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Indkøbscenteret WAVES, tidligere Hundige Storcenter, ligger centralt i forhold til transportmulighederne i kommunen. Der er S-tog ved den nærliggende Hundige Station samt holdeplads for flere buslinjer, mens afkørsel Greve N ved Køge Bugt Motorvejen findes vest for centeret.

.

Erhvervs- og boligmæssigt er Greve Kommune en del af det storkøbenhavnske område, som den i kraft af kort afstand og god infrastruktur hænger tæt sammen med. Politisk og administrativt er kommunen imidlertid en del af Region Sjælland. Da Strukturreformen trådte i kraft d. 1. januar 2007, fortsatte Greve Kommune uændret, men med amternes samtidige nedlæggelse gik den fra at være en del af Roskilde Amt til at blive en af de 17 kommuner i den nye Region Sjælland.

Indbyggernes gennemsnitlige indkomstniveau er blandt de fire højeste i regionen. Politisk domineres kommunen af de borgerlige partier med Venstre i spidsen. Greve Kommune er præget af en stor udpendling, der primært går nordpå i retning mod København, og som lettes af tre S-togsstationer. Køge Bugt Motorvejen gennemskærer kommunen og er ligeledes vigtig for såvel erhvervsliv som pendlere. Bagsiden er, at dele af kommunen er plaget af støj fra den befærdede ottesporede motorvej.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner