Grethe Rostbøll

Faktaboks

Grethe Rostbøll

Grethe Fogh Rostbøll

Født
30. maj 1941
Død
28. juli 2021
Grethe Rostbøll fotograferet i 2018.
Grethe Rostbøll
Af /Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Grethe Rostbøll var en dansk politiker. Hun var medforstander for Ryslinge Højskole fra 1962 til 1990, og i årene 1990-1993 var hun kulturminister i Poul Schlüters regering.

Grethe Rostbøll tog lærereksamen i 1965 og blev i 1978 mag.art. i litteraturvidenskab. Ved siden af sin forstandergerning på Ryslinge Højskole var hun bl.a. teater- og litteraturanmelder, og fra 1984 til 1990 var hun formand for Modersmål-Selskabet.

I 1966-1970 var Grethe Rostbøll medlem af Ryslinge Kommunalbestyrelse for Det Konservative Folkeparti. Hun var medlem af Folketinget fra 1996 til 1998, og fra 1993 til 2010 var hun medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. I 2002-2011 var hun formand for Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU).

Hun har bl.a. skrevet Karen Blixen-bøgerne Længslens vingeslag (1996) og Karen Blixen og Sverige (2011).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig