Grete Zahle, 1907-2006, dansk tegner, maler og kunsthistoriker. Efter elevtid hos Harald Giersing 1925-26 malede hun nogle år, men giftermålet med Erik Zahle 1928 førte hende til kunsthistorien, som hun dog først begyndte at studere for alvor efter hans død. Siden har hun arrangeret udstillinger og udgivet en række bøger om bl.a. malerne Jens Søndergaard (1981 og 1994) og Peter Hansen (1984) samt erindringer som Liv og kunst (1987) og Billedvifte (1997). Hun modtog Høyens Medalje 1999.