Faktaboks

Grete Jalk

Grete Juel Jalk

Født
18. juni 1920, København
Død
14. januar 2006, Skodsborg
Nationalitet
dansk
Grete Jalk
Portræt af Grete Jalk.
Grete Jalk
Af /Ritzau Scanpix.
Stol
Grete Jalks berømte skalstol GJ Chair, "Bowchar" eller PJ 9/1 blev formgivet 1963 og først produceret hos P. Jeppesen.

Grete Jalk var en dansk formgiver, møbelarkitekt og formidler. Hun blev uddannet ved Tegne- og Kunstindustriskolen og på Kunsthåndværkernes Møbelskole (i dag begge en del af Det kongelige akademi – Design, arkitektur, konservering), hvor hun sidenhen selv underviste (1950-1960). I 1954 oprettede Jalk sin egen tegnestue og blev senere bemærket på den internationale designscene, som både formgiver af møbler, tekstiler, tapeter og smykker og som formidler af dansk design.

Uddannelse og tidligt virke

Efter at være blevet sproglig student i 1939 startede Grete Jalk med at studere filosofi og jura på Københavns Universitet, men forlod universitetet for i stedet at tage kurser på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder i 1940-1941. Efterfølgende startede hun i snedkerlære hos Karen Margrethe Conradsen, indtil hun i 1943 startede på Kunsthåndværkernes Møbelskole under ledelse af Kaare Klint. Forbindelsen til skolen fortsatte, og fra 1950 og ti år frem fungerede hun der som underviser.

I 1954 oprettede hun egen tegnestue, hvor hun udover møbeldesign også arbejdede med tekstiler, tapeter og smykker. Derudover blev hun også redaktør på designtidsskriftet Mobilia, hvor hun formidlede nuanceret og debatterende om datidens design, blandt andet omkring moderne boligindretning, kunsthåndværk og møbler.

Industrialisering af møbeldesign

Jalk stræbte efter at skabe møbler af høj kvalitet til den brede befolkning, hvor pris ikke skulle være afgørende, i forlængelse af den funktionalistiske bølge. Hendes møbler blev positivt omtalt ved Milano Triennalen 1951. Allerede på dette tidspunkt udmærkede hun sig som en modig og visionær kvinde, som, på trods af sin snedkeruddannelse, lænede sig mod at bruge maskiner for at opnå maksimal kvalitet. Derved var hun stor fortaler for den tilpasning til industriel produktionsteknik, som senere møbelindustri har bygget på og var dermed polemisk i modsætning til fx Kaare Klint eller Finn Juhl. Hun mente ikke længere, at der var nogen undskyldning for møbler i dårlig kvalitet.

I sin søgen efter at skabe møbler, som kunne forenes sig med industrielle produktionsmetoder, søgte hun blandt andet inspiration udenlands i Alvar Aalto og Ray og Charles Eames arbejder med formbøjet krydsfiner.

Kendte møbler

I 1963 blev Jalks He-Chair og She-Chair kåret som vinder i en møbelkonkurrence udskrevet af Daily Mirror. She-Chair blev ydermere anerkendt, da den blev erhvervet af Museum of Modern Art i New York til udstilling. De to stole blev dog aldrig sat i produktion. Samme år designede hun den elegante skalstol PJ/91, som i dag er kendt under navnet “Bow Chair” eller "GJ Chair". Med sit avancerede organiske udtryk i dambøjet finer, vandt stolen en møbelkonkurrence i Daily Mail's International Furniture i 1963, hvilket fik sat Jalks navn på den internationale designscene. Skalstolen blev originalt kun produceret i 300 eksemplarer, men er kommet i produktion igen, dog først 40 år senere. Stolen findes i dag på både Designmuseum Danmark og Museum of Modern Art.

Formidling

Jalk arbejdede også med formidling af dansk design som udstillingsarkitekt, blandt andet med en verdensomrejsende udstilling i samarbejde med Udenrigsministeriet i 1974. Ydermere udkom bogserien “Dansk Møbelkunst Gennem 40 År” efter mange års research og planlægning i 1987. Dette historiske værk indeholder fire bind af Jalk, som har været og stadig står som et hovedværk i dansk designhistorieskrivning.

Priser og anerkendelser.

Jalk har været udstillet utallige gange internationalt og er uomgængelig i designhistoriske fremstillinger af Danish modern og organisk modernisme. I 1981 blev Jalk en del af Dansk Designråd (nu Designrådet) og var desuden også bestyrelsesmedlem fra 1981-1983. Herudover var hun blandt andet en del af juryen bag ID-prisen i 1977, samt 1979-1987. Hun modtog i 1990 Statens Kunstfonds livsydelse som anerkendelse af hendes virke.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig