Faktaboks

Gregor Lysbringeren

Armeniens apostel; på armensk Lusavor

Født
240
Død
332

Den historiske kerne i legenderne om Gregor udgøres af beretningen om hans og kong Trdat 3.s ophøjelse af kristendommen til Armeniens officielle religion, måske i året 301.

Bag historierne om oprindeligt fjendskab mellem Gregors og Trdats slægter og om Gregors ofte voldsomme fremfærd mod den tidligere religion og hans hektiske forkyndelses- og undervisningsvirksomhed ligger erfaringer fra en lang missionsperiodes problemer. Der vides meget lidt om Gregors person; han regnes for den armenske kirkes første katholikos, et embede, der i en lang periode gik i arv inden for hans slægt.

Med henvisning til Gregor Lysbringeren kaldes den armenske kirke også for den gregorianske kirke.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig