Great Bear Lake, Store Bjørnesø, sø ved polarcirklen i Northwest Territories, Canada; 31.000 km2. I de fire måneder om året, hvor søen er isfri, er den et yndet mål for lystfiskere, der her har opnået rekordstore fangster af bl.a. søørred og stalling. Den kendes også for minebyen Port Radium (nuv. Echo Bay) på østbredden, hvor man udvandt uran til brug i de første atombomber. Søen, verdens ottendestørste, afvandes af en biflod til Mackenzie River.