Grauballemanden

Portræt af Grauballemanden. Bragt med tilladelse fra Moesgaard Museum.

.

Grauballemanden. Bragt med tilladelse fra Moesgaard Museum.

.

Grauballemanden er Danmarks bedst bevarede moselig. Han blev fundet i en mose ved Nebel syd for Grauballe ved Silkeborg den 26. april 1952. Fundet dateres til 300-200-tallet f.v.t. Grauballemanden er udstillet på Moesgaard Museum.

Faktaboks

etymologi:
Stednavnet kendes fra 1573 som Gravballe, af grav 'dyregrav' og -balle 'forhøjning'.

Bortset fra tandrodsbetændelse viser Grauballemanden ingen tegn på sygdom. 34 år gammel er han blevet henrettet og lagt i en tørvegrav i mosen, antagelig ved en offerhandling. Dødsårsagen er den dybe snitlæsion højt oppe på halsen. I forbindelse med henrettelsen er han påført brud på højre skinneben. Underernæring eller livstruende sygdom i 2-3-årsalderen er påvist gennem tandundersøgelser. Hans sidste måltid bestod af en grød kogt på 66 slags korn og frø samt lidt kød; sikkert en almindelig kost i jernalderen.

Omfattende undersøgelser af Grauballemanden blev foretaget i 2001. 25 forskere fra ind- og udland bistod ved retsmedicinske undersøgelser af Grauballemanden og vurderinger af omstændighederne i forbindelse med hans død. Der blev anvendt både røntgenundersøgelse og CT-scanning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig