Vincenzo Nibali
Italieneren Vincenzo Nibali (f. 1984) i den gule førertrøje under Tour de France i 2014. I årene 2010-2016 vandt Nibali alle tre Grand Tour-løb.
Vincenzo Nibali
Af /Ritzau Scanpix.

Grand Tours er i cykelsporten de tre store professionelle europæiske etapeløb:

Giro d'Italia finder sted i maj, Tour de France i juli og Vuelta a España i september, og alle tre løb har en varighed på tre uger med daglige etaper. Etaperne er en blanding af flade etaper og bjergetaper, og hver dag hyldes etapevinderen. Efter sidste etape kåres den samlede vinder.

Vindere af alle tre Grand Tour-løb

Chris Froome
Briten Chris Froome (f. 1985) vandt Giro d'Italia i 2018. Han er en ud af blot syv ryttere, der har vundet alle tre Grand Tour-løb i løbet af karrieren.
Chris Froome
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

I alt syv cykelryttere har vundet alle tre Grand Tour-løb i løbet af karrieren:

Rytter Tour de France Giro d'Italia Vuelta a España
Jacques Anquetil 1957, 1961, 1962, 1963, 1964 1960, 1964 1963
Felice Gimondi (f. 1942) 1965 1967, 1969, 1976 1968
Eddy Merckx 1969, 1970, 1971, 1972, 1974 1968, 1970, 1972, 1973, 1974 1973
Bernard Hinault 1978, 1979, 1981, 1982, 1985 1980, 1982, 1985 1978, 1983
Alberto Contador 1 2007, 2009 2008, 2015 2008, 2012, 2014
Vincenzo Nibali (f. 1984) 2014 2013, 2016 2010
Chris Froome (f. 1985) 2013, 2015, 2016, 2017 2018 2017

1 Alberto Contador vandt også Tour de France i 2010 og Giro d'Italia i 2011, men blev senere frakendt begge sejre pga. doping.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig