Grand Slam®

Artikelstart

Grand Slam®, egl. et bridgeudtryk, men inden for tennis anvendt om sejr i samme række i de fire største åbne mesterskaber, i rækkefølge som det forholder sig i dag, Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open, inden for samme år (sæson). Hvad angår doublerækkerne, angår en evt. Grand Slam® de enkelte spillere. Det er således muligt for en spiller at opnå en Grand Slam® med skiftende makkere i de respektive turneringer.

Faktaboks

Etymologi
Udtrykket Grand Slam® er engelsk for 'storeslem'.

I 1938 vandt amerikaneren Donald Budge som den første de fire titler i samme år, en præstation, som senere bl.a. er gentaget af australieren Rod Laver i 1962 og 1969, Maureen Connolly (1934-69), USA, i 1953, Margaret Smith Court, Australien, i 1970 og Steffi Graf, Tyskland, i 1988.

Spillere med flere end fem single-sejre i Grand Slam®-turneringer*
herrer nationalitet antal sejre periode
Roger Federer Schweiz 18 2003-
Rafael Nadal Spanien 14 2005-
Pete Sampras USA 14 1990-2002
Roy Emerson Australien 12 1961-68
Björn Borg Sverige 11 1974-81
Rod Laver Australien 11 1960-69
Novak Ðoković Serbien 11 2008-
Bill Tilden (1893-1953) USA 10 1920-30
Andre Agassi USA 8 1992-2005
Jimmy Connors USA 8 1974-83
Ivan Lendl Tjekkoslovakiet 8 1984-90
Fred Perry Storbritannien 8 1933-36
Ken Rosewall (f. 1934) Australien 8 1953-72
Henri Cochet (1901-87) Frankrig 7 1926-32
René Lacoste (1904-96) Frankrig 7 1925-29
William Larned (1872-1926) USA 7 1901-11
John McEnroe USA 7 1979-84
John Newcombe (f. 1944) Australien 7 1967-75
Willie Renshaw (1861-1904) Storbritannien 7 1881-89
Dick Sears (1861-1943) USA 7 1881-87
Mats Wilander Sverige 7 1982-88
Boris Becker Tyskland 6 1985-96
Donald Budge USA 6 1937-38
Jack Crawford (1908-91) Australien 6 1931-35
Laurie Doherty (1875-1919) Storbritannien 6 1902-06
Stefan Edberg Sverige 6 1985-92
Tony Wilding (1883-1915) New Zealand 6 1906-13
damer nationalitet antal sejre periode
Margaret Smith Court Australien 24 1960-73
Serena Williams USA 23 1999-
Steffi Graf Tyskland 22 1987-99
Helen Wills Moody (1905-98) USA 19 1923-38
Chris Evert USA 18 1974-84
Martina Navratilova Tjekko- slovakiet / USA 18 1978-90
Billie Jean King USA 12 1966-75
Maureen Connolly (1934-69) USA 9 1951-54
Monica Seles Jugoslavien / USA 9 1990-96
Suzanne Lenglen Frankrig 8 1919-26
Molla Bjurstedt Mallory (1884-1959) Norge / USA 8 1915-26
Venus Williams USA 7 2000-
Dorothea Lambert Chambers (1878-1960) Storbritannien 7 1903-14
Maria Bueno (f. 1939) Brasilien 7 1959-66
Evonne Goolagong Cawley (f. 1951) Australien 7 1971-80
Justine Henin Belgien 7 2003-07
Nancye Wynne Bolton (1916-2001) Australien 6 1937-51
Louise Brough (1923-2014) USA 6 1947-55
Margaret Osborne duPont (1918-2012) USA 6 1946-50
Doris Hart (1925-2015) USA 6 1949-55
Blanche Bingley Hillyard (1863-1946) Storbritannien 6 1886-1900
*: Australian Open, French Open, Wimbledon, US Open

Martina Navratilova og Serena Williams har været indehavere af alle titler samtidig, men spredt over 1983-84 for Navratilova, 2002-03 og 2014-15 for Serena Williams samt for Steffi Graf endvidere i 1993-94, hvorfor det ikke betragtes som en ægte Grand Slam®.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig