Faktaboks

Grace Kelly

Grace Patricia Kelly

Født
12. november 1929, Philadelphia, USA
Død
14. september 1982, Monte Carlo, Monaco

Grace Kelly ydede nogle af sine bedste præstationer i de tre Hitchcock-film Telefonen ringer kl. 23 (1954, Dial M for Murder), Skjulte øjne (billedet; sammen med James Stewart) og Fang tyven, hvor hun personificerede instruktørens kvindeideal som kølig blondine med erotisk lidenskab bag den aristokratiske facade.

.

Grace Kelly var en amerikansk skuespiller og oscarmodtager, der senere blev fyrstinde af Monaco.

Grace Kellys filmkarriere

Grace Kelly. Det officielle foto fra brylluppet med fyrst Rainier 3. af Monaco, 1956.

.

Selvom Grace Kellys filmkarriere kun varede fem år og omfattede 11 film, blev hun en af 1950'ernes største stjerner, og da hun ved premieren på sin sidste film, High Society (1956), giftede sig med fyrst Rainier 3. af Monaco, smeltede virkeligheden og filmens eventyrverden sammen.

Med sin aristokratiske fremtoning repræsenterede Grace Kelly et alternativ til periodens sexsymboler. Blandingen af ydre kølighed og indre glød kom først frem i Mogambo (1953) og blev især udnyttet af Alfred Hitchcock i Rear Window (1954, Skjulte øjne) og To Catch a Thief (1955, Fang tyven). Hun blev Oscar-belønnet for The Country Girl (1955, Skrå brædder).

Grace Kelly omkom den 14. september 1982 ved en bilulykke nær sit hjem og blev begravet i katedralen i Monaco. I anledning af 25-året for hendes død udsendte Monaco en 2-euro mønt med hendes portræt på bagsiden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig