Grace Jones, f. 1952, jamaicansk sanger. Efter en karriere som fotomodel debuterede Grace Jones i 1977 som sanger i discogenren. Gennem 1980'erne blev den langlemmede sanger med den farlige man-eater-fremtoning og karakteristiske mørke stemme et af discobølgens største navne. Hun havde stor succes med Nightclubbing (1981) og opsamlings-lp'en Island Life (1985). Desuden har Grace Jones medvirket i film, bl.a. Conan the Destroyer med Arnold Schwarzenegger (1984, Conan — den uovervindelige) og James Bond-filmen A View to a Kill (1985, Agent 007 i skudlinien) med Roger Moore.
Grace Jones
Faktaboks
Grace Jones
- Født
- 1952
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.