Grønland - uddannelse

Skolegang for alle, også i små isolerede bygder, har i Grønland været en realitet i adskillige generationer. Siden hjemmestyrets indførelse i 1979 har det været et centralt politisk mål at skabe et uddannelsessystem på grønlandske betingelser. Undervisningssproget er således grønlandsk, mens dansk er første fremmedsprog. Ved lærermangel kan dansk dog også være undervisningssprog. I 1990'ernes første halvdel har ca. ¹/₃ af de uddannede lærere i folkeskolen været danske. Sprogpolitikken har været til debat i årtier, og prioritering af grønlandsk i folkeskolen har medført, at sproget i begyndelsen af 2000-t. står stærkere end nogensinde i efterkrigstiden.

Den niårige undervisningspligt opfyldes i folkeskolen, der består af en etårig forskole og en otteårig grundskole. De fleste elever overgår derefter til den toårige fortsættelsesskole, som er opdelt i en almen og en udvidet linje, der er adgangsgivende til en treårig gymnasial uddannelse. Fortsættelsesskolen kan følges op af en etårig kursusskole. Gymnasiet, der søges af 26% (1994), er ikke et hjemmestyreanliggende, hvad angår det pædagogiske tilsyn, undervisningens indhold og struktur samt eksamen.

Videregående uddannelser, der hyppigt foregår i Danmark, findes i Grønland bl.a. i form af pædagoguddannelse, læreruddannelse, se Ilinniarfissuaq, og universitetsuddannelse, se Ilisimatusarfik. Hertil kommer forskellige erhvervsuddannelsestilbud af 2-4 års varighed, en folkehøjskole, en arbejderhøjskole samt forskellige former for fritidsundervisning.