Grønland - forhistorie

Grønland. I 1972 fandt to grønlændere i en klippespalte ved Qilakitsoq nær ved Uummannaq velbevarede mumier af seks kvinder og to børn. De var alle gravlagt fuldt påklædte og havde fået ekstra dragter med, så de var beredt til rejsen til de dødes land. Her ses mumien af en ca. seks måneder gammel dreng, som var klædt i en sælskindsdragt med hætte og sparkebukser ligeledes af skind med hårsiden indad. Ligene blev gravlagt ca. 1475 på en lille inuitisk boplads, der tilhørte Thule-kulturen. Fundet blev undersøgt og konserveret i København, men blev i 1982 bragt tilbage til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk.

.

Grønland.

.
.

Grønland - forhistorie, De tidligste spor efter mennesker i Grønland går mere end 4000 år tilbage. De stammer fra arktiske jægerfolk, der fra regionen ved Beringshavet via Alaska og arktisk Canada nåede landet som en østlig udløber af det fælles arktiske kulturkompleks, Denbigh-kulturen. Jægerfolkets bolig var bygget op omkring et centralt placeret ildsted, der lå mellem to parallelle rækker af kantstillede sten, som delte den omgivende, cirkelformede konstruktion i to halvdele. Denne boligform blev brugt både sommer og vinter i de tidligste kulturperioder i det østlige Arktis.

I Grønland betegnes Denbigh-kulturen hhv. Independence I (ca. 2400-2000 f.Kr.) og Saqqaq-kulturen (2400-800 f.Kr.). Den første er udbredt i den nordligste del af landet, hvor fund af lansefragmenter og dyreknogler tyder på, at moskusoksen var den vigtigste resurse. Saqqaq-kulturens rensdyrjægere og sælfangere har levet i landets sydlige halvdel, hvor velbevarede aflejringer på bopladser i Disko Bugt har givet et nuanceret billede af kulturens specialiserede teknologi. Knogler fra de ældste mennesker i Grønland stammer herfra.

Det billede, som kan tegnes af de efterfølgende kulturer, er langt fra så nuanceret. Fra Peary Land beskrives Independence II-kulturen med rødder i den canadiske Dorset-kultur; den dateres til 600-450 f.Kr. I Vestgrønland dateres den tidligste fase af Dorset-kulturen fra ca. 600 f.Kr. til Kristi fødsel og igen fra ca. 700 e.Kr. Det er endnu ikke i Grønland lykkedes at påvise denne kultur i den mellemliggende periode.

Afslutningen på den palæo-eskimoiske periode fandt sted samtidig med en generel forøgelse af gennemsnitstemperaturen i Arktis. I den sene Dorset-kultur fremkom kunstneriske udtryksformer og ændringer i boligformen, som synes at pege på ændringer i samfundet, der vanskeligt kan forklares alene ud fra indre forhold og klimaændringer. Norrøne genstande er fundet i Dorset-kulturens boliger, og visse typologiske former i den efterfølgende neo-eskimoiske kultur, Thule-kulturen, synes at have deres oprindelse i Dorset-kulturen; det er således blevet almindeligt accepteret, at et kulturmøde mellem de tre kulturer formentlig har fundet sted i Grønland.

Kort før 1200 kan Thule-kulturen påvises i det nordvestlige Grønland og på Ellesmere Island som en inuitisk hvalfangerkultur med kulturelle forbindelser til Alaska og regionen ved Beringshavet. Oldsager af norrøn oprindelse, der er fundet i husruinerne, er forklaret som et resultat af en kulturel kontakt. Kulstof 14-dateringer af egetræ og uldklæde fra disse ruiner ligger alle inden for 1200-1400, hvilket kunne tyde på, at et handelssamkvem med nordboerne fandt sted i dette tidsrum. Et koldere klima resulterede i en inuitisk vinterbosættelse i landets sydligste del, som fandt sted i 1400-t. samtidig med en udbredt handel med genstande fra de forladte norrøne gårde.

I 1600-1700-t. øgedes befolkningen i landets sydlige del, hvor hollandske hvalfangere indfandt sig efterfulgt fra 1721 af dansk-norske kolonister. I denne periode fandt en ny indvandring sted fra Canada ind i det folketomme nordvestligste Grønland ved Thule.

Læs mere om Grønlands historie og om Grønland i øvrigt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig