Græsmarksbrug er et dyrkningssystem, som var særlig udbredt i Vestdanmark.

Her havde man mange (8-12) marker, hvoraf den ene halvdel dyrkedes med korn, og den anden lå hen som græs, heraf navnet græsmarksbrug. Der foregik en årlig rotation, hvorved én mark udgik af dyrkningen, mens en anden blev taget ind. Det var karakteristisk, at der ikke var faste hegn mellem de enkelte dyrkningsenheder, der blev kaldt tægter (af 'at tage' en ny mark ind til dyrkning) eller årsgøder (af 'at gødske' den indtagne mark). Den enkelte marks græsdække kunne vare i op til fem år, så selv om der ikke var tale om sået græs, kunne græsmarkerne alligevel få en betydelig foderværdi. Da de disponible arealer ofte var meget store, kunne man tøjre kreaturerne eller lade dem græsse under opsyn af en hyrde, således at det ikke var nødvendigt med hegn om de tilsåede marker.

Græsmarksbruget var meget regelmæssigt lagt an i Øst-, Syd- og Midtjylland samt i de østlige dele af Slesvig og Holsten: Derimod var det meget uregelmæssigt på hedesletterne i Vestjylland, hvor der ofte slet ikke var nogen fast inddeling af bymarken.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig