Grækenland - teater, Efter Det Byzantinske Riges fald blomstrede teatret i de venetiansk styrede græske områder, først på Kreta (fra slutningen af 1500-t. til midten af 1600-t.) og senere på De Joniske Øer (i 1700-t.). I den uafhængige græske stat var produktionen ret beskeden indtil slutningen af 1800-t., da teaterlivet genopstod med komiske og dramatiske romancer. Grigorios Xenopoulos introducerede i begyndelsen af 1900-t. det borgerlige drama, og i 1942 oprettede Karolos Koun (1908-86) sit skelsættende Theatro Technis (Kunstteatret), som bragte publikum i kontakt med et moderne repertoire og avantgardistiske dramatikere som Iakovos Kambanellis og Loula Anagnostaki (f. ca. 1938). Inden for det lette repertoire har den satirisk-politiske revy været populær i hele 1900-t.

Læs mere om Grækenland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig