I de græsktalende områder uden for det osmanniske rige videreudvikledes de litterære former: På De Joniske Øer i Adriaterhavet, hvortil flygtninge efter Kretas fald bragte arven efter den kretensiske renæssance, blev der skrevet verskrøniker (Marinos Tzane Bunialis' Den kretensiske krig, 1681).
De kretensiske teaterstykker blev genopført, men der blev også skabt nye værker med klassisk-græske temaer (Petros Katsaitis' Ifigeneia, ca. 1710). Nyt var også brugen af folkesproget i prosa (religiøse prædikener). I Konstantinopel og på Østbalkan orienterede de såkaldte fanarioter, som var knyttet til det ortodokse patriarkat, sig derimod mod den byzantinske antikiserende tradition.
Mod slutningen af 1700-tallet som opstanden (1821-1828) mod det osmanniske herredømme nærmede sig, blev de formidlere af den vesteuropæiske oplysningstids idéer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.