Den venstreradikale koalition SYRIZA, dannet af 13 små venstrefløjsorganisationer 2004 med Synaspismos (SYN) som den største, blev på en kongres i Athen juli 2013 omdannet til et samlet parti under ledelse af den 39-årige Alexis Tsipras. SYRIZA blev omorganiseret og fik en såkaldt ”skyggeregering”, der i stigende grad søgte internationale kontakter også med politiske modstandere i Europa og USA. Partikoalitionen, der første gang kom i parlamentet 2004 med 3 % og 6 mandater, stod i 2013 som konkurrent til regeringspartiet Nea Demokratia om at blive landet største parti.
Partiet fik dog ikke flertal ved valget i juni 2012, men blev det næststørste parti med 27 % af stemmerne og 71 pladser i parlamentet ud af 300. Ved det ordinære valg af ny præsident i Grækenland i slutningen af 2014 kunne den siddende konservative og socialdemokratiske regering ikke få det krævede flertal på 180 mandater og måtte derfor træde tilbage og udskrive nyvalg til parlamentet. Ved det efterfølgende valg 25.1.2015 fik SYRIZA 36,3 % af stemmerne og 149 af parlamentets 300 pladser og blev dermed det største parti, men uden at kunne danne regering alene. Som noget helt nyt i græsk politik sikrede Alexis Tsipras sig flertal ved at dele regeringsmagten med højrepartiet De Uafhængige Grækere (ANEL), der ved valget fik 4,7 % af stemmerne og 13 pladser. Den umiddelbart umage og uventede koalitionsregering mellem det venstreorienterede parti Syriza og det højreorienterede parti ANEL var den eneste mulighed for en ny regering, der var kritisk over for Trojkaens (EU, ECB og IMF) krav om yderligere nedskæringer og forværring af den i forvejen omfattende fattigdom og humanitære katastrofe.
Den nye regering blev fra første dag mødt med voldsom modstand fra EU’s borgerlige og socialdemokratiske partier, der truede med at stoppe al økonomisk støtte, herunder lån til den græske stat, hvis ikke den fulgte den afgående regerings aftaler med Trojkaen. Efter lange og retorisk set meget voldsomme forhandlinger, ikke mindst i offentligheden, mellem den nye græske finansminister Yanis Varoufakis (f. 1961) og Eurogruppens finansministre, ledet af den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem og den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, blev der den 20.2.2015 indgået en foreløbig aftale mellem den nye græske regering og EU-institutionerne om en begrænset ”låneaftale” på fire måneder frem til 1.7.2015. Inden da skulle parterne blive enige om et samlet reformprogram for den græske økonomi med bl.a. vægt på bekæmpelse af den humanitære katastrofe, bekæmpelse af skatteunddragelse, modernisering af den offentlige sektor, herunder af det juridiske system, delvis privatisering af offentlige virksomheder, nye investeringer i infrastruktur og den private sektor inden for rammerne af et årligt primært budgetoverskud for staten på 1,5 %.
Som led i kampen om at sætte den offentlige diskurs i EU om årsagerne til og ansvaret for den økonomiske krise i Grækenland, har primært Tyskland forsøgt at fremstille det græske samfund som sygt og grækerne som dovne og overforbrugende. Tysk presse har med stor opbakning blandt borgerlige politikere og i befolkningen generelt italesat grækerne som snyltere, der lever højt på tyske lån til Grækenland, som de tyske skatteborgere betaler. At Grækenland kun har lånt og ikke fået penge fra Tyskland er derimod ikke en del af den offentlige diskurs. Modsat har dele af den græske presse og folkelige demonstrationer i Grækenland portrætteret ledende tyske politikere som Merkel og Schäuble med Hitler-overskæg og naziuniformer; et for grækerne symbol på endnu et tysk besættelsesforsøg og udplyndring af Grækenland. Som svar på kritikken fra Tyskland har den nye græske regering sagt, at den vil betale alle lån tilbage, men har samtidig agiteret for, at den græske gæld burde nedskrives til et bæredygtigt niveau, bl.a. med henvisning nedskrivning af den tyske gæld efter 2. Verdenskrig. For at lægge pres på Tyskland har den græske regering samtidig færdiggjort en undersøgelse af de tyske krigsskadeerstatninger til Grækenland, der samlet set beløber sig til 280 mia. euro.; erstatninger og tvangslån, som Tyskland afviser at betale.
Resultatet af parlamentsvalget den 25.1.2015 sammenlignet med junivalget 2012
Parti |
2012 |
2015 |
Pladser i parlamentet efter 25.1.2015 |
SYRIZA |
26,9 % |
36, 3 % |
149 |
ND |
29,7 % |
27,8 % |
76 |
Gyldent Daggry |
6,9 % |
6,3 % |
17 |
Potami |
|
6,1 % |
17 |
KKE |
4,5 % |
5,5 % |
15 |
ANEL |
7,5 % |
4,8 % |
13 |
PASOK |
12,3 % |
4,7 % |
13 |
KIDISO |
|
2,5 % |
Under spærregrænsen |
Det største parti får 50 ekstra pladser ud af parlamentets 300 pladser. Den samlede stemmeprocent steg med 1,4 %-point fra 62,5 % i 2012 til 63,9 % i 2015. Valgresultatet viser, at de kritiske EU-partier (Syriza, GD, KKE, ANEL) tilsammen fik 52,9 % af stemmerne mod 45,8 % ved valget 2012, mens pro-EU-partier (ND, PASOK og Potami) fik 38,6 % mod 42,0 % ved valget 2012.
Den korte valgkamp op til valget den 25.1.2015 vil historisk blive husket for en række særlige forhold. For det første, at valget blev et spørgsmål om for eller imod de trojkadikterede nedskæringer i Grækenland, dvs. et valg mellem for eller imod EU’s, ECB’s og IMF’s låne- og nedskæringspakker. For det andet den udbredte dæmonisering af politiske modstandere og trusler om kaos. Dette gjorde sig ikke mindst gældende for den siddende konservative og socialdemokratiske koalitionsregerings udbredte trusler over for befolkningen, at hvis de stemte på partier på den yderste venstrefløj og højrefløj, der var modstandere af den førte trojkadikterede nedskæringspolitik, så ville Grækenland gå konkurs, udtræde af eurozonen og EU, og krisen og arbejdsløsheden ville blive endnu større. Dette trusselbillede blev helt åbenlyst og meget usædvanligt støttet af ledende politikere i EU, Tyskland og andre lande, hvor normal praksis havde været, at EU ikke blander sig i de nationale valg. Resultatet af disse trusler og dæmoniseringer blev kontraproduktivt, idet flere vælgere end forventet forlod de to gamle partier ND og PASOK, der var ansvarlige for nedskæringerne, og stemte enten på EU-kritiske partier på venstre- og højrefløjen eller på nyoprettede partier som det centrumliberale Potami (Floden) og det såkaldte nye græske socialdemokrati KIDISO (Bevægelse af Demokratiske Socialister), der under ledelse af den tidligere PASOK-regeringsleder og formand Georgios Papandreou 3.1.2015 havde dannet sit eget parti.
Med den nye venstreorienteret ledede koalitionsregering efter valget 25.1.2015 blev der for det første valgt en ny præsident i landet. Som kompromis anbefalede den nye koalitionsregering den tidligere konservative indenrigsminister Prokopis Pavlopoulos (f. 1950) fra partiet Nea Demokratia, og han blev valgt med 233 ud af 300 stemmer i det græske parlament februar 2015 og senere indsat som præsident den 13.3.2015. For det andet er der blevet ført en mere kritisk politik over for EU, Tyskland og Tyrkiet og iværksat et udvidet samarbejde med Rusland og Kina i form af en ny multidimensional udenrigspolitik inden for rammerne af NATO og fortsat samarbejde med USA. Med det udvidede samarbejde med Rusland på den ene side og med USA på den anden side forsøgte den græske regering at lægge pres på EU’s konservative og liberalistiske ledelse og deres fortsatte krav om nedskæringer i Grækenland. Som en del af den nye udenrigspolitik lagde regeringen op til et øget samarbejde mellem de sydeuropæiske lande i EU for at afbalancere magtforholdene internt i EU mellem syd og nord. Udenrigspolitikken skulle i stigende grad være båret af landets særlige geopolitiske placering og såkaldte fredsskabende rolle vedr. konflikterne mellem EU/USA på den ene side og Rusland på den anden side om situationen i Ukraine og krigene i Mellemøsten.
Den nye regeringsleder Tsipras indgik på møder med Putin og Medvedev april 2015 i Moskva foreløbige aftaler med Rusland om støtte til naturgasledninger fra Rusland via Tyrkiet til Grækenland, sænkning af russiske naturgaspriser til Grækenland samt russiske investeringer i græsk infrastruktur og eventuel åbning for græsk landbrugseksport til Rusland for de tyve største græske landbrugseksportører.
Efter små tre måneder med regeringsmagten og voldsomme politiske konfrontationer med EU stod regeringen med en opbakning i vælgerbefolkningen på 40-45 %, og regeringsleder Tsipras med en personlig opbakning på ca. 70 %. En opbakning, der var langt større end valgresultatet fra 25.1.2015 angav. Samtidig var de gamle regeringspartier ND og PASOK blevet alvorligt svækket. PASOK-socialdemokraterne blev splittet i to partier januar 2015, mens Samaras’ lederskab af det konservative ND truedes af interne magtkampe mellem Samaras’ højrefløj og Karamanlis’ og Dora Bakoyannis (f. 1954) centrumfløj.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.