Gränna, by i det nordligste Småland på Vätterns østbred; 2553 indb. (2011). Byen blev grundlagt 1652 af Brahe-slægten og ligger nederst på en forkastningsskrænt, som rummer ruinerne af slægtens borg. Den er kendt for pæreavl og de særlige sukkerstænger, polkagrisar.

Salomon A. Andrée, der i 1897 lettede fra Svalbard i ballon for at nå Nordpolen, blev født i Gränna; museum for ham er indrettet i byens ældste hus.

Byen har færgeforbindelse til Visingsö.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig