Gossamer Condor,

navnet på det første menneskedrevne fly, der var i stand til at flyve en længere, kontrolleret distance.

Flyet, der var designet af Paul MacCready, gennemførte 23.8.1977 en 8-tals-formet rute på 1,85 km med Bryan Allen ved pedalerne. Dermed vandt det "Kremer-prisen" på 50.000 £.

Holdet bag fortsatte arbejdet med at udvikle muskeldrevne fly, og mindre end to år senere lykkedes det Bryan Allen at flyve efterfølgeren Gossamer Albatross over Den Engelske Kanal.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig