Gosplan, (fork.f. russisk Gosudarstvennyj planovyj komitet SSSR 'Sovjetunionens statslige planlægningskomité'), planlægningsorgan, oprettet i 1921 og i 1930'erne pålagt ansvaret for at udarbejde og koordinere de sovjetiske femårs- og korttidsplaner. Efter Stalins død i 1953 bevarede Gosplan sin rolle som det øverste planlægningsorgan i Sovjetunionen, men arbejdsopgaverne varierede i takt med de periodiske decentraliseringsforsøg og ændringer i den økonomiske politik. Gosplan gik i opløsning i 1991.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.