Faktaboks

Gore Vidal

Eugene Luther Gore Vidal

Født
3. oktober 1925
Død
31. juli 2012
Gore Vidal i 1948
Gore Vidal som 23-årig i 1948.
Af /Library of Congress.

Gore Vidal var en amerikansk forfatter og debattør. Gore Vidal voksede op i New York i en familie med tætte relationer til ledende politiske familier som Gore og Kennedy.

Det har været en væsentlig forudsætning for én side af Gore Vidals forfatterskab, de historiske romaner om magtfulde politiske figurer og institutioner i det amerikanske samfund og deres imperiale ambitioner, herunder Washington, D.C. (1967, dansk titel 1968), Lincoln (1984), Empire (1987) og Hollywood (1990), hvor Gore Vidal ser på de ideologiske og personlige forbindelser mellem Washington og "drømmefabrikken" Hollywood.

En anden side beskæftiger sig med bøsseverdenen i kunstnerkredse i New York, Hollywood og Europa; The City and the Pillar (1948, dansk titel Byen og søjlen, 1949) vakte skandale.

I sin omfangsrige essayistik skrev Gore Vidal satirisk og udfordrende om amerikansk politik, maskulinitet og litteratur. Gore Vidals memoirer, Palimpsest (1995), indeholder anekdoter og sladder om kendte kulturpersonligheders sexforbindelser, inklusive hans egne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig