Goliat er kendt fra historien om, hvordan den mindre David besejrer kæmpen Goliat.

Goliat er en kriger fra folkeslaget filistrene. Han er beskrevet i Det Gamle Testamente, Samuelsbøgerne. I den første af Samuelsbøgernes kapitel 17 optræder han som en kæmpe med en spydstage så stor som en vævebom. Goliat blev dræbt af den israelske konge David i en tvekamp, der skulle afgøre en krig mellem Israel og filistrene.

Sagnet om David og Goliat er et vandremotiv, en litterær topos. Andre eksempler på samme motiv er den trojanske prins Hektor og den egyptiske embedsmand Sinuhe. Navnet Goliat er overført fra d. 2. af Samuelbøgerne, kapitel 21, vers 19, hvor Goliat fra Gat dræbes af Elkanan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig