Goli Taraqqi

Goli Taraqqi er født i Teheran og fik sin grundskoleuddannelse der. Hun gik på college i USA og fik en BA-grad i filosofi fra Drake University sammesteds og en MA-grad fra Teheran Universitet.

Før lukningen af universiteterne efter revolutionen i Iran i 1979, under den såkaldte islamiske kulturrevolution, underviste hun i filosofi på universitetet i Teheran. Efter lukningen af universiteterne rejste Taraqqi fra Iran og tog ophold i Paris, hvor hun har boet lige siden – med hyppige besøg i Iran.

Goli Taraqqi er først og fremmest novelleforfatter, men har også skrevet enkelte romaner. Hendes forfatterskab kan opdeles i to, et før revolutionen i 1979 og et efter, hvor hun lever i eksil i Paris.

Novellerne og en enkelt roman skrevet før 1979 er befolket med skikkelser, der sidder fast i livet, er begrænset af sejlivede traditioner og et fastlåst kønsrollemønster; kort sagt de er ufri, hæmmede og uden udsigt til frisættelse, skønt de ønsker det. På et højere plan kan Taraqqis tidlige værker ses som et portræt af individer og et samfund, det iranske, der er i opbrud og på vej gennem en moderniseringsproces, som ser ud til at stagnere.

Hendes første novellesamling Man ham Che Guevara hastam (”Jeg er også Che Guevara”, 1969) og romanen Khâb-e zemestâni (”Vintersøvn”, 1973), der er en kæde af ti noveller, eksemplificerer denne stagnation både på et individuelt og et samfundsmæssigt plan.

Anden del af Taraqqis forfatterskab, skrevet i eksil, åbner et vindue til et langt mere optimistisk menneske- og samfundssyn. Her befinder hovedpersonerne sig ofte mellem to kulturer, en vestlig og en iransk, hvor der er kritik af og et ironisk blik på begge kulturer, men også en mulighed for at udvikle og frisætte sig gennem tilvalg og fravalg af de to kulturers normer og værdier.

Novellesamlingerne Khâterehâ-ye parâkande (1992, 'Spredte erindringer' ), Do donyâ (2000, 'To verdner') og Jâyi digar (2002, 'Et andet sted') er gode eksempler på denne mulighed for selvudvikling og identitetsdannelse, der er betinget af et møde mellem to forskellige kulturer og Taraqqis kritiske blik på dem begge.

Størstedelen af Goli Taraqqis forfatterskab er skrevet på persisk, men hun har også skrevet på fransk. Mange af hendes bøger er oversat til fransk og engelsk.

• iransk litteratur
• Irans historie efter islamiseringen