Godtfred Kirk Christiansen

Faktaboks

Godtfred Kirk Christiansen
født:
8. juli 1920
død:
13. juli 1995

Godtfred Kirk Christiansen ved åbningen af vandreudstillingen The Art of LEGO i Wales 1988. Tronstolen af LEGO klodser er bygget af den britiske møbeldesigner Brian Holder.

.

Godtfred Kirk Christiansen, 8.7.1920-13.7.1995, dansk fabrikant, søn af Ole Kirk Christiansen (1891-1958). GKC, som han blev kaldt, blev i 1934 ansat i faderens legetøjsvirksomhed i Billund, kaldet LEGO.

Han udviklede LEGO System i Leg, som senere gav virksomheden internationalt gennembrud. 1950 blev GKC udnævnt til juniordirektør, 1957-75 var han administrerende direktør i forskellige LEGO selskaber og 1975-93 bestyrelsesformand i LEGO A/S.

1983 blev Godtfred Kirk Christiansen udnævnt til Æreshåndværker og 1990 til æresborger i Billund.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig