Godfred Hansen, 1876-1937, dansk søofficer og polarforsker. Han var næstkommanderende på Roald Amundsens Gjøa-ekspedition 1903-06 og ledede den norsk udsendte 3. Thule-ekspedition 1919-20. Som chef for krydseren Geiser blev han i 1923 hårdt såret under afprøvningen af et nyt tågeudviklingsapparat, der ved den lejlighed eksploderede. Hansen blev kontreadmiral i 1937.