Giulio Campagnola, ca. 1482-ca. 1516, italiensk maler og grafiker. Giulio Campagnola blev uddannet i Mantova under påvirkning af Andrea Mantegna.

Campagnola virkede fra 1499 ved hertughoffet i Ferrara, fra 1509 i Venedig, og han kendes især som en fremragende grafiker.

Campagnolas teknik, hvor stikkets linjer suppleres med talrige fine punkter, var særlig velegnet til at gengive den maleriske venetianske stil hos kunstnere som Giorgione, Tizian og Sebastiano del Piombo, der muligvis har forsynet ham med forlæg. Han var også stærkt inspireret af Albrecht Dürer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig