Giulio Alberoni, 1664-1752, spansk-italiensk statsmand, født i Italien i Parma, hvor han blev præst. Han kom som gesandt i 1713 til det spanske hof og fik gennem Filip 5.s dronning Elisabeth Farnese stor indflydelse på kongen, som gjorde ham til minister og udvirkede, at han blev kardinal. Indenrigspolitisk gennemførte Alberoni en række betydningsfulde reformer, især inden for finansvæsnet, erhvervslivet og militæret. Udenrigspolitisk forsøgte han at ændre de vilkår, Spanien havde måttet gå ind på ved Utrecht-freden; specielt ønskede han at genvinde de italienske besiddelser. I 1717 generobredes Sardinien og i 1718 Sicilien, men et nederlag til den engelske flåde og forenet modstand fra England, Holland, Frankrig og Østrig bevirkede, at Alberonis planer slog fejl. I 1719 blev han afsat og måtte gå i eksil i Italien.