Gissúr Einarsson, 1508-1548, islandsk biskop. Skønt han påvirkedes af luthersk tankegang under et ophold i Hamburg, blev han ansat hos den katolske biskop Ögmundur af Skálholt, som i 1539 udpegede ham til sin efterfølger. Først derefter trådte han frem med sin lutherske overbevisning. Gissúr Einarsson reformerede med forsigtighed og tvang; bevarede visitatser, oversættelser og en "brevbog" vidner om flid og boglige interesser.